Der findes mange forskellige definitioner på compassion. På Esbjerg sygehus arbejder vi med følgende:

Den korte version:

Compassion er, at blive opmærksom på sin egen eller andres lidelse – og mærke et ønske eller en motivation til at lindre den lidelse

Den lange version – trin for trin:

  • Anerkende at lidelse er tilstede
  • Forstå at lidelse er menneskeligt
  • Føle empati for den der lider og forbinde sig til den der lider
  • Tolerere ubehagelige følelser som opstår
  • Føle sig motiveret til at lindre lidelsen

Hvad er CCT?

Compassion Cultivating Training er det første manualiserede program som blev udviklet på Stanford University.

Kurset foregår over en periode på 8 uger, hvor man mødes 2 timer hver uge til undervisning og øvelser.

Imellem undervisningsseancerne er der hjemmeopgaver i form af små daglige øvelser og lydfiler af 10-30 min varighed.

Kurserne udbydes til alle ansatte på Esbjerg sygehus. Det er en fordel, at nøglepersoner og funktionsledere er blandt de første i en afdelingen, der tager et CCT kursus.