Hvorfor ønsker SVS at være et compassionate sygehus?

At drive og lede et sygehus vil over de næste år få meget udfordrende kår pga. faldende arbejdsstyrke, stram økonomisk ramme, antallet at ældre stiger og behandlingsmulighederne øges.

Arbejdet på et sygehus – og særligt i de kliniske afdelinger er præget af stor meningsfuldhed. For de fleste er det afgørende, at de hver dag hjælper, plejer og helbreder og kan se deres arbejde giver mening og har betydning.

Arbejdet på et sygehus, er også et arbejde med høje følelsesmæssige krav, som konfronterer de ansatte med smerte, lidelse, sygdom, død, voldsomme begivenheder og traumer i menneskers liv. Det stiller store krav til indlevelse og til vores evner til at kunne håndtere smertefulde følelser.

Det stiller også store og anderledes krav til vores ledere, da den nye generation af medarbejdere, er super motiverede, iderige, arbejdsomme og orienteret mod fællesskabet og egen fremtid. Dvs. de har brug for at blive set, lyttet til, inddraget, anerkendt og forventer fokus på faglig såvel som personlig udvikling. De er gode til at trække grænser og meget bevidste om balancen mellem arbejdsliv og privatliv, som fordrer stort overskud og nye evner inden for ledelse.

Compassion-indsats på SVS

Det er altafgørende og nødvendigt at have meget stort fokus på arbejdsmiljø og trivsel for fremadrettet at være en attraktiv arbejdsplads og sikre rekruttering og fastholdelse. Det er nødvendigt, at investere i indsatser, der styrker plejepersonales/ansattes/medarbejderes robusthed og evne til omsorg.

Træning i compassion er en evidensbaseret indsats til forbedring af trivslen, øge det gode arbejdsmiljø, sikre sunde relationer på arbejdet. Desuden har det afgørende effekt på patienters behandling, overlevelse og oplevelse af tryghed og inddragelse. Lederes trivsel og arbejdsmiljø er afgørende for, at personalet trives, udvikler og engagerer sig. Nærmeste leders forståelse for og træning i compassion er betydningsfuld for deres egen og medarbejdernes trivsel. Desuden er funktionsledernes viden om og træning i compassion afgørende for, at SVS kan blive compassionate sygehus, hvor alle afdelinger i det daglige har en compassionate tilgang til ledelse og ikke mindst til pleje, omsorg og behandling af patienterne.

Fremtiden for ledere i sundhedsvæsenet kræver personligt udviklingsarbejde. Compassiontræning kan bidrage til lederens personlige udvikling. I en travl hverdag med mange dagsordener er det centralt, at funktionslederen er i balance og kender sig selv godt. Fremtidens leder tør være i tvivl og vise sårbarhed, de skal kunne coache og generere entusiasme. I compassiontræningen kommer lederen eksempelvist helt tæt på sit eget værdigrundlag. Samtidig trænes bevidst nærvær, evnen til at adskille egne følelser og oplevelser fra andres (medarbejdernes). Generelt trænes alle evner til grundlaget for et psykologisk sikkert arbejdsmiljø.